Mens vi venter på den nye Nokia Lumia 800
Nu er den her snart, den nye Nokia Lumia 800. Og alt tyder på, at det bliver en af de helt gode oplevelser at få den nye windows phone i hånden.
På en weekendtur til Berlin i efteråret stod jeg på Kurfürstendam og spottede pludselig et kæmpe skilt i vinduet til en telebutik: Kom og prøv den nye Nokia Lumia 800. Dét blev jeg simpelthen nødt til – om end min dejlige hustru var af en helt anden mening.
Der er ingen tvivl om, at den nye smartphone fra Nokia er både pæn og lækker at holde om. En del smartphones er efterhånden vokset til volumiøse størrelser, men jeg synes, det er en klar fordel, at Nokia Lumia 800 kan betjenes med én hånd.
Nokias nye smartphone er nok for fans af Microsofts produkter. Faktisk er jeg mest til Android, men HVIS jeg nu ville sidde og redigere mine dokumenter i toget, flyet eller andetsteds, så ville Nokias lumia 800 være valget.
Nokia har styr på navigationssystemer i smartphones, og der er ingen grund til både at have en Nokia Lumia 800 og en GPS ved hånden. Nokia Drive og Nokia Maps er preinstalleret i Nokias nye windows phone, og dermed kan man hente gratis kort over hele verden ned på mobilen. Dvs. man slipper både for at betale for roamingafgifter i udlandet og for gps’en.
Nokia Lumia 800 er kommet til Danmark og koster ca. kr. 3500,-
Hvis du er tilhænger af Windows og glæder dig til at se den nye Nokia, så kan du holde øje med nyheder om Nokia Lumia 800 hos f.eks. Telia og Call me.